Salon Kildebækken

Salon Kildebækken

Mit navn er Malene, og jeg er utrolig glad og stolt over at kunne byde dig velkommen til Salon Kildebækken. Min egen frisørsalon, som jeg nu har åbnet hjemme på Kildebækken 4 i Stenløse Syd. Her har jeg skabt en rolig og hyggelig salon, hvor der er god tid til dig - og hvor alle er velkomne.

Siden december 2007 har jeg drevet Salon Zikma sammen med min kollega og bedste veninde Rikke. Vi startede i Ølstykke og flyttede i 2011 til Egedal Centret, hvor vi har haft mange skønne år og delt masser af gode stunder. Men nu er tiden inde til et nyt kapitel for os begge, og derfor har jeg valgt at tage springet og åbne min egen salon derhjemme.

Navnet Salon Kildebækken kommer naturligt af adressen, men afspejler også ønsket om noget personligt og nærværende - en lille oase i hverdagen, hvor du kan slappe af, blive forkælet og gå herfra med en god energi og en frisure, du er glad for.

Min passion for faget er stadig stor. Jeg er uddannet med en 4-årig frisøruddannelse og holder mig løbende opdateret gennem årlige kurser og ny inspiration. Jeg elsker det kreative arbejde med hår, og den gode kontakt til mine kunder. Hos mig er du altid i trygge og professionelle hænder.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i Salon Kildebækken og til at give dig en god oplevelse!

De kærligste hilsner Malene

Kontakt

Kildebækken 4, Stenløse

Salon Kildebækken Kildebækken 4 3660 Stenløse Telefon: 47175969

Du kan betale med kontanter og MobilePay i salonen.